Når du køber internet ad normal vej betaler du måned for måned – og hvis du skal betale et oprettelsesgebyr får du leveret internettet og fakturaen cirka samtidigt.

Sådan er det bare ikke, hvis du har valgt at stifte et iværksætterselskab.

Siden første januar 2014 har det været muligt at stifte iværksætterselskaber, der langt hen ad vejen minder om anpartsselskaber. Der er begrænset hæftelse, der er tale om en selvstændig juridisk person og du har mulighed for at opbygge holdingkonstrukturer.

Forskellen er blot at indskudskapitalen er på 1 krone i et iværksætterselskab, mens du skal lægge 50.000 kroner i forbindelse med stiftelse af ApS.

Ingen sikkerhed

Teknisk set er der altså ingen sikkerhed i IVS’et og det kan skabe problemer.

Det fortæller Jakob Fraussing fra Barko.dk, der sælger hundefoder online. Barko.dk er lige nu et IVS:

“Vi kunne ikke få lov til at købe internet i IVS’et uden at lægge hele beløbet, inklusive oprettelsesgebyr, 6 måneder forud. Internetudbyderen troede ikke på at vi var gode for pengene når vi havde valgt at stifte et IVS i stedet for et anpartsselskab.”

Søren Skriver fra BilligtBredbåndguide.dk, der sammenligner bredbånds priser, stemmer i:

“Vi har set et par gange nu hvordan internetudbydere og andre tjenesteydelsesudbydere ikke ønsker at sælge til IVS’er, med mindre de lægger hele beløbet til at starte med og det synes jeg er en skam”.

At hele beløbet skal lægges med det samme er en klar likviditetsmæssig udfordring for de forskellige IVS’er, der ønsker internet til virksomheden – noget, der er svært at leve uden i dag.