Det danske system med a-kasser er prist verden over. Ledige har mulighed for at beholde hus og hjem, selvom de i en periode står udenfor job.

I de senere år har vi dog set en række stramninger af systemet. I dag er det svært at forestille sig, hvordan det tidligere var tilladt at være på dagpenge i 8 år – i dag er grænsen blot 2 år. Det er ikke umuligt at forestille sig, hvordan denne grænse senere vil blive sænket blot til et enkelt år.

Tilmed er reglerne så sent som i 2016 kompliceret yderligere for så vidt angår lediges mulighed for at komme i et vikarjob eller tage mindre ansættelser.

Formålet er ikke at give dagpenge til de, der kan klare sig uden. Du skal ikke kunne have et fuldtidsjob og modtage dagpenge ved siden af.

Men vi risikerer at gøre det så svært at tage mindre ansættelser, at folk bare holder op med at gøre det.

Brancheorganisationen AK-Samvirke fortæller i marts til Politiken, at der i årevis er talt om, at dagpengesystemet er for komplekst og bør forenkles.

I samme omgang kan brancheorganisationen dog konstatere, at systemet, der blev grundlæggende reformeret i 2010 og siden da er ændret flere gange, blot er blevet mere komplekst.

Vi risikerer, at ledige vælger ikke at tage kortere ansættelser og vikarjobs, fordi at de med en mindre indtægt her risikerer en hel måneds dagpenge.

Sager som personen i Aarhus, der mistede sine dagpenge efter at have udlejet sin bil med danske GoMore i en kortere periode, bidrager yderligere til at skabe mistro og mistanke hos dagpengemodtagere.

Vi bør gå i den anden retning. Vi bør gøre det så nemt som muligt at tage selv kortere ansættelser. De kan lede til længere ansættelser med lidt held. Jo flere personer en ledig kommer i kontakt med, jo flere mulige arbejdsgivere møder han også.

De danske a-kasser har også et ansvar for dette – men de er nu og engang underlagt et sæt regler, de ikke har mulighed for at ændre på.

De har bare mulighed for at få det bedste ud af dem.