Amerika er et af de førende lande på alle fronter. Derfor har verden også ventet spændt på, hvad resultatet af denne nervepirrende valgkamp skulle munde ud i. Der har været stor diskussion omkring de to kandidater, og folk over hele verden har fulgt med i meningsmålingerne.
Der er ingen tvivl om, at den ny valgte præsident Donald Trump kommer til at have kæmpe indflydelse på det politiske landskab, men det har allerede nu været tydeligt at se, hvilken indflydelse han har haft på økonomien. Der er under hele valgkampen været et klart mønster mellem aktiepriserne, og hvilken kandidat, der stod til at vinde. Dette viser tydeligt, hvordan hele det økonomiske system er bygget op omkring købernes forventninger til fremtiden. Hvis der ikke havde være forventninger, så ville intet ændre sig.
Priserne holdte sig stabile under Clinton, men faldt ved Trump
Grafen for aktiepriserne følger, som før nævnt, fint de meningsmålinger, der har været omkring de Amerikanske valg. Det er tydeligt at se, at en af de ting, der især afgør, hvordan folk handler, er når de rammes af tvivl og usikkerhed. Det er derfor, at man også har kunne se, at priserne har være stabile, når Clinton lå til at vinde, mens de i højere grad har ændret sig, når Trump har stået til at vinde. Det skyldes simpelthen, at man med Clinton ikke har forventet de store forandringer, der er dermed en tryghed forbundet med Clinton. På den anden side er Trump et billede på forandring, og folk begyndte derfor at reagere.
